Til fagpersoner

Fagpersoner kan henvise børn og forældre, der har brug for hjælp til at komme i gang med en fritidsaktivitet.

Med fagpersoner mener vi f.eks. inklusionspædagoger, sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere, skolesocialrådgivere, boligsociale medarbejdere eller andre fagpersoner, der er i kontakt børn og forældre, der har brug for vores hjælp.

Du skal udfylde en digital formular for at henvise et barn til FritidsGuiderne KBH. Du modtager en kvitteringsmail, når du har henvist barnet.  

For at finde den bedste fritidsaktivitet til barnet er det vigtigt, at du udfylder hele formularen. Du kan med fordel gøre det i dialog med barn og forældre, så I får afdækket ønsker og behov.

Når du henviser et barn, skal du forholde dig til, hvilket af vores tre tilbud, som barn og forældre har brug for. Din vurdering er en stor hjælp for os. Læs mere om vores tilbud.

Vi forsøger altid at tage udgangspunkt i barnets ønske til aktivitet, men der kan være venteliste til nogle fritidsaktiviteter, ligesom det er forskelligt hvilke aktiviteter, der bliver udbudt i de forskellige bydele i København. Samtidig kan kontingentet variere fra forening til forening, hvilket også kan have betydning for, hvad vi kan hjælpe barnet i gang med. Derudover kan man begynde nogle fritidsaktiviteter hele året rundt, mens andre fritidsaktiviteter kun er åbne for tilmelding én eller to gange årligt.

Du skal kende følgende for at kunne udfylde formularen:

  • Informationer om barnet (navn, køn, fødselsdato, adresse, postnummer, by)
  • Informationer om forældre (navn(e), telefonnummer, evt. e-mail)
  • Hvilket tilbud barnet og forældre/værge har brug for ift. at komme i gang med en fritidsaktivitet
  • Barnets ønsker til fritidsaktiviteter
  • Særlige forhold hos barnet og forældre/værge f.eks. økonomi

Det tager omkring fem minutter at udfylde formularen.

Kontakt FritidsGuiderne KBH